Vention

Utilities & Green Energy

Favoritfunktioner —

Tilbudsstyring | Video | Chat

Udfordring

Et simpelt tilbudsstyring system - der kan mere


Thomas var på udkig efter et system til tilbudsstyring, der kunne hjælpe ham i hverdagen med et bedre overblik og mindre manuelt arbejde. Han ville væk fra det traditionelle excelark. I hans søgen kom han forbi flere systemer, heriblandt GetAccept.

“Egentlig var det fordi, jeg søgte et tilbudsstyring system, hvor jeg kunne holde styr på mine tilbud, så jeg ikke skulle sidde og gøre det i et excel ark. Det er, hvad jeg har været vant til altid. Det er sådan, man gør det i min branche, men jeg tænkte, at det må simpelthen kunne gøres mindre manuelt og mere automatisk,” siger Thomas Hansen og fortsætter.

“Jeg har været mange programmer igennem, men det her (GetAccept) det fangede mig ved, at det også er en måde at sende tilbud ud på. Så ikke nok med, at du har styr på, hvad du har ude af tilbud. Du kan også sende tilbud gennem systemet, og du har din tilbudsliste, hvor du kan se, hvilke stadier de er i baseret på tid og folks interageren med det. Det er jo helt anderledes end i et excel ark.“

Løsning

En simpel video - der skaber tillid


Tillid er en vigtig værdi for Vention. Thomas så fra start en mulighed i video elementet i GetAccept, som et værktøj til at styrke tilliden fra deres kunder.

“Ofte er det jo sådan, at kunden ikke er med derude. Ligesom når du leverer din bil på værksted, så står du heller ikke i 4 timer og kigger på, hvad han laver. Du får en lånebil og så kører du afsted og så stoler du på, at det de så laver eller ringer og siger der er galt, også er rigtigt,” forklarer Thomas Hansen.

Det er det samme for Vention. Kunderne er oftest ikke med, når teknikerne er ude at vurdere situationen. Ventions teknikere bruger nu GetAccept til at dokumentere og vise kunderne, hvad deres tilbud er baseret på. De laver en simpel lille video, der viser udfordringen og sender det til kunden med et tilbud på en pris. Det gør det nemmere for kunden at tage stilling til, om de skal have reparationen eller servicen udført.

“Vi går meget op i at vores kunder skal have tillid til os. Og vi skal hele tiden styrke dem i, at de kan have tillid til os, fordi det gør bare verden så meget lettere, når der er tillid parterne imellem,” fortæller Thomas Hansen og fortsætter.

“En af måderne at fjerne mistillid, eller den her lille spirende tanke ‘er det nu også rigtigt, det han siger? Skal det virkelig skiftes, det der?’ Det er ved at lave en simpel lille video og sende det til kunden med en pris vedhæftet. Det bliver så meget nemmere for kunden at tage stilling til at få noget udført,” forklarer Thomas.

Resultat

“Det er meget atypisk!”


Vention havde brug for et system til at bevare overblikket over deres igangværende tilbud, men det der overbeviste Thomas om, at GetAccept var den rigtige løsning for dem, er præsentationen af tilbud til kunderne og den måde han kan interagere med kunderne direkte i tilbuddet gennem chatten.

Derudover er Thomas også begejstret for den tid, han sparer på at rette tilbud til efter feedback fra kunden. Han går blot ind i dokumentet, som han har sendt til kunden og retter til. Begge parter har automatisk adgang til den opdaterede version, uden at han skal sende et nyt tilbud til kunden.

“GetAccept som produkt gør, at jeg er i tættere dialog med kunden hele tiden, og jeg føler også, at kunderne er hurtigere til at acceptere tilbud,” siger Thomas Hansen og afslutter.

“Et eller andet sted så hjælper GetAccept med at fange folks interesse. Lige få dem til at tænke, hvad skete der der? Det er ikke normalt i min branche at få tilbud på den måde og præsenteret så flot, som GetAccept kan gøre det. Det er meget atypisk!”

 


I den her lille video kan du se, hvordan Ventions teknikere bruger videodokumentation, som et led i deres tilbudsgivning.

Imponer købere og ram jeres mål nu